onsdag den 9. juni 2010

Guide til at Indstille af din kontorstol.

Guide til Indstilling af din kontorstol.

Læs introduktionen til blogserien her

Jeg møder meget ofte den holdning at ”Ingen må røre min stol når den først er indstillet”
For mig som rådgiver er det ærgerligt, da der i de fleste stole i dag er indbygget rigtig mange muligheder for at variere, skifte imellem at sidde meget aktivt og helt afslappet med en understøttet ryg.
Min erfaring er at dette valg i langt de fleste tilfælde bunder i uvidenhed om, hvad stolen egentlig kan og lidt tilbageholdenhed over at forsøge at bruge disse muligheder.

Møbelindkøberen må da også se det som spild af de anvendte indkøbskroner til stole, når medarbejderen vælger at bruge stolen som en maget gammeldags fast stol.

Så i dette indlæg fokuserer jeg på hvordan stolen virker og hvordan man indstiller den og bruger den
Om brug af tastatur og mus henviser jeg til senere indlæg om dette.

Prøv at bruge et par minutter på at undersøge hvad stolen egentlig kan.

Kig efter under sædet, der sidder ofte en brugsanvisning, eller se om du kan finde ud af hvilken mærke og model din stol er, og gå ind på det pågældende firmas
hjemmeside for at finde information., er du i tvivl ved den der køber ind i firmaet, som regel hvad det er for stole og hvordan de virker.

De fleste stole har en vippemulighed og på de fleste stole kan vippemodstanden justeres. Det betyder at man efter temperament, drøjde og højde kan justere om stolen skal være levende eller lidt mere træg at vippe på.

Mange afviser at vippe på stolen, fordi de føler der falder ned af stolen, men det er udelukkende et spørgsmål om at hæve stolehøjden.

Så frigør vippemekanismen, juster hårdheden af vippet og ret højden på stolen ind, så du ikke glider på stolen.
Giv det en chance og prøv et par dage, men bliv ikke overrasket over, hvis dine muskler sender dig signaler i form af lidt ømhed, over at de nu er i aktivitet!

Sædedybden skal også justeres, stolesædet skal ikke helt ud i knæhasen, der skal cirka være en håndsbredde fra knæhasen.

Så skal stoleryggen justeres, her findes utallige forskellige udformninger, men brug den rettesnor at det sted, hvor stoleryggen bue er mest fremtrædende, skal placeres ud for din hoftekant, det passer som regel, så du får en god rygstøtte.

Nogle stole vipper med en fast vinkel mellem sæde og ryg, på andre ændres vinklen.
Det er afgørende for hvordan du bruger stolen.
Vipper stolen med en fast vinkel, vil stolens forkant kunne bevæge sig opad, når man vipper bagud, gør DIN stol det, så sæt endelig fødderne op på hjulene, når du vipper tilbage.
På andre stole kan man beholde fødderne på gulvet når man vipper, der må du prøve dig frem.

God fornøjelse!

© Camilla Bøggild, fysioterapeut, ergonomisk konsulent.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar