tirsdag den 8. juni 2010

Guide til at bruge din siddende tid som aktiv træning - 2

Læs introduktionen til blogserien her

Jeg starter med den siddende stilling, hvor rigtig mange får ondt i nakke, skuldre, arme og ryg.

Om det er på kontoret ved hjemme pc.én eller ved symaskinen eller noget helt andet, er ligegyldigt, det er de samme principper der gælder. Men jeg starter på kontoret.

Den rigtige måde siddestilling er altid en ny siddestilling, siger vi, for variation er vigtig, men absolut ikke nok.

Jeg har rådgivet rigtig mange mennesker om dette gennem tiden, og iagttaget, hvad der er fælles for de personer, der trods ensidigt siddearbejde IKKE får gener, og det vil jeg videregive her på min blog igennem en række indlæg.

Det handler her ikke om, hvad der kræves af en arbejdsplads, men hvad du kan gøre for ikke at få problemer med din krop af at sidde.

Skal du undgå gener må du have en ”vågen” og aktiv krop på jobbet:

Forestil dig en målmand der står fuldstændig slap i sit mål. Han er fuldstændig forsvarsløs og uden mulighed for at forsvare sit mål.
Den målmand der er klar, er ”på” i alle sine muskler, klar til at forsvare, klar til at skifte stilling og hans krop er klar til at forsvare sine led og muskler.

Det skal vi overføre til den siddende funktion.

Kroppen skal veksle mellem at være aktiv og ”på” når det er nødvendigt, afvekslet mellem at spænde helt af.

Gør som vi kunne da vi var børn, se på hvordan små børn er fuldstændig ”på” for så at et øjeblik efter at slappe totalt af.


Prøv at øve dig i dette ved at følge beskrivelsen her, og gå så videre til næste indlæg, der snarest følger!


God fornøjelse!


© Camilla Bøggild, fysioterapeut, ergonomisk konsulent.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar